Conjugation of redogöra
to go over, to explain Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | redogöra |
Presens
| jag | redogör |
| du | redogör |
| han / hon / den / det | redogör |
| vi | redogör |
| ni | redogör |
| de | redogör |
Preteritum
| jag | redogjorde |
| du | redogjorde |
| han / hon / den / det | redogjorde |
| vi | redogjorde |
| ni | redogjorde |
| de | redogjorde |
Supinum
| jag | redogjort |
| du | redogjort |
| han / hon / den / det | redogjort |
| vi | redogjort |
| ni | redogjort |
| de | redogjort |
Imperativ
| — | redogör |
Passiv
Infinitiv
| — | redogöras |
Presens
| jag | redogörs |
| du | redogörs |
| han / hon / den / det | redogörs |
| vi | redogörs |
| ni | redogörs |
| de | redogörs |
Preteritum
| jag | redogjordes |
| du | redogjordes |
| han / hon / den / det | redogjordes |
| vi | redogjordes |
| ni | redogjordes |
| de | redogjordes |
Supinum
| jag | redogjorts |
| du | redogjorts |
| han / hon / den / det | redogjorts |
| vi | redogjorts |
| ni | redogjorts |
| de | redogjorts |