Conjugation of receptbelägga
to decide (or legislate) that a certain drug requires a prescription, to make it a prescription drug, to put under prescription Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | receptbelägga |
Presens
| jag | receptbelägger |
| du | receptbelägger |
| han / hon / den / det | receptbelägger |
| vi | receptbelägger |
| ni | receptbelägger |
| de | receptbelägger |
Preteritum
| jag | receptbelade |
| du | receptbelade |
| han / hon / den / det | receptbelade |
| vi | receptbelade |
| ni | receptbelade |
| de | receptbelade |
Supinum
| jag | receptbelagt |
| du | receptbelagt |
| han / hon / den / det | receptbelagt |
| vi | receptbelagt |
| ni | receptbelagt |
| de | receptbelagt |
Imperativ
| — | receptbelägg |
Passiv
Infinitiv
| — | receptbeläggas |
Presens
| jag | receptbeläggs |
| du | receptbeläggs |
| han / hon / den / det | receptbeläggs |
| vi | receptbeläggs |
| ni | receptbeläggs |
| de | receptbeläggs |
Preteritum
| jag | receptbelades |
| du | receptbelades |
| han / hon / den / det | receptbelades |
| vi | receptbelades |
| ni | receptbelades |
| de | receptbelades |
Supinum
| jag | receptbelagts |
| du | receptbelagts |
| han / hon / den / det | receptbelagts |
| vi | receptbelagts |
| ni | receptbelagts |
| de | receptbelagts |