Conjugation of ponera
to suppose, to say (for the sake of argument or the like) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ponera |
Presens
| jag | ponerar |
| du | ponerar |
| han / hon / den / det | ponerar |
| vi | ponerar |
| ni | ponerar |
| de | ponerar |
Preteritum
| jag | ponerade |
| du | ponerade |
| han / hon / den / det | ponerade |
| vi | ponerade |
| ni | ponerade |
| de | ponerade |
Supinum
| jag | ponerat |
| du | ponerat |
| han / hon / den / det | ponerat |
| vi | ponerat |
| ni | ponerat |
| de | ponerat |
Imperativ
| — | ponera |
Passiv
Infinitiv
| — | poneras |
Presens
| jag | poneras |
| du | poneras |
| han / hon / den / det | poneras |
| vi | poneras |
| ni | poneras |
| de | poneras |
Preteritum
| jag | ponerades |
| du | ponerades |
| han / hon / den / det | ponerades |
| vi | ponerades |
| ni | ponerades |
| de | ponerades |
Supinum
| jag | ponerats |
| du | ponerats |
| han / hon / den / det | ponerats |
| vi | ponerats |
| ni | ponerats |
| de | ponerats |