Conjugation of orera
orate, pontificate, rant Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | orera |
Presens
| jag | orerar |
| du | orerar |
| han / hon / den / det | orerar |
| vi | orerar |
| ni | orerar |
| de | orerar |
Preteritum
| jag | orerade |
| du | orerade |
| han / hon / den / det | orerade |
| vi | orerade |
| ni | orerade |
| de | orerade |
Supinum
| jag | orerat |
| du | orerat |
| han / hon / den / det | orerat |
| vi | orerat |
| ni | orerat |
| de | orerat |
Imperativ
| — | orera |
Passiv
Infinitiv
| — | oreras |
Presens
| jag | oreras |
| du | oreras |
| han / hon / den / det | oreras |
| vi | oreras |
| ni | oreras |
| de | oreras |
Preteritum
| jag | orerades |
| du | orerades |
| han / hon / den / det | orerades |
| vi | orerades |
| ni | orerades |
| de | orerades |
Supinum
| jag | orerats |
| du | orerats |
| han / hon / den / det | orerats |
| vi | orerats |
| ni | orerats |
| de | orerats |