Conjugation of ombe
to ask (someone to do something) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ombe |
Presens
| jag | omber |
| du | omber |
| han / hon / den / det | omber |
| vi | omber |
| ni | omber |
| de | omber |
Preteritum
| jag | ombad |
| du | ombad |
| han / hon / den / det | ombad |
| vi | ombad |
| ni | ombad |
| de | ombad |
Supinum
| jag | ombett |
| du | ombett |
| han / hon / den / det | ombett |
| vi | ombett |
| ni | ombett |
| de | ombett |
Imperativ
| — | ombe |
Passiv
Infinitiv
| — | ombes |
Presens
| jag | ombes |
| du | ombes |
| han / hon / den / det | ombes |
| vi | ombes |
| ni | ombes |
| de | ombes |
Preteritum
| jag | ombads |
| du | ombads |
| han / hon / den / det | ombads |
| vi | ombads |
| ni | ombads |
| de | ombads |
Supinum
| jag | ombetts |
| du | ombetts |
| han / hon / den / det | ombetts |
| vi | ombetts |
| ni | ombetts |
| de | ombetts |