Conjugation of neka
to disallow, to refuse to give someone something Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | neka |
Presens
| jag | nekar |
| du | nekar |
| han / hon / den / det | nekar |
| vi | nekar |
| ni | nekar |
| de | nekar |
Preteritum
| jag | nekade |
| du | nekade |
| han / hon / den / det | nekade |
| vi | nekade |
| ni | nekade |
| de | nekade |
Supinum
| jag | nekat |
| du | nekat |
| han / hon / den / det | nekat |
| vi | nekat |
| ni | nekat |
| de | nekat |
Imperativ
| — | neka |
Passiv
Infinitiv
| — | nekas |
Presens
| jag | nekas |
| du | nekas |
| han / hon / den / det | nekas |
| vi | nekas |
| ni | nekas |
| de | nekas |
Preteritum
| jag | nekades |
| du | nekades |
| han / hon / den / det | nekades |
| vi | nekades |
| ni | nekades |
| de | nekades |
Supinum
| jag | nekats |
| du | nekats |
| han / hon / den / det | nekats |
| vi | nekats |
| ni | nekats |
| de | nekats |