Conjugation of meddela
/meː(d)dela/to communicate, to notify ((transitive) To give (someone) notice of (something)) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | meddela |
Presens
| jag | meddelar |
| du | meddelar |
| han / hon / den / det | meddelar |
| vi | meddelar |
| ni | meddelar |
| de | meddelar |
Preteritum
| jag | meddelade |
| du | meddelade |
| han / hon / den / det | meddelade |
| vi | meddelade |
| ni | meddelade |
| de | meddelade |
Supinum
| jag | meddelat |
| du | meddelat |
| han / hon / den / det | meddelat |
| vi | meddelat |
| ni | meddelat |
| de | meddelat |
Imperativ
| — | meddela |
Passiv
Infinitiv
| — | meddelas |
Presens
| jag | meddelas |
| du | meddelas |
| han / hon / den / det | meddelas |
| vi | meddelas |
| ni | meddelas |
| de | meddelas |
Preteritum
| jag | meddelades |
| du | meddelades |
| han / hon / den / det | meddelades |
| vi | meddelades |
| ni | meddelades |
| de | meddelades |
Supinum
| jag | meddelats |
| du | meddelats |
| han / hon / den / det | meddelats |
| vi | meddelats |
| ni | meddelats |
| de | meddelats |