Conjugation of lida
/²liːda/to (be able to) stand, to (be able to) tolerate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | lida |
Presens
| jag | lider |
| du | lider |
| han / hon / den / det | lider |
| vi | lider |
| ni | lider |
| de | lider |
Preteritum
| jag | led |
| du | led |
| han / hon / den / det | led |
| vi | led |
| ni | led |
| de | led |
Supinum
| jag | lidit |
| du | lidit |
| han / hon / den / det | lidit |
| vi | lidit |
| ni | lidit |
| de | lidit |
Imperativ
| — | lid |
Passiv
Infinitiv
| — | lidas |
Presens
| jag | lids |
| du | lids |
| han / hon / den / det | lids |
| vi | lids |
| ni | lids |
| de | lids |
Preteritum
| jag | leds |
| du | leds |
| han / hon / den / det | leds |
| vi | leds |
| ni | leds |
| de | leds |
Supinum
| jag | lidits |
| du | lidits |
| han / hon / den / det | lidits |
| vi | lidits |
| ni | lidits |
| de | lidits |