Conjugation of korrelera
correlate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | korrelera |
Presens
| jag | korrelerar |
| du | korrelerar |
| han / hon / den / det | korrelerar |
| vi | korrelerar |
| ni | korrelerar |
| de | korrelerar |
Preteritum
| jag | korrelerade |
| du | korrelerade |
| han / hon / den / det | korrelerade |
| vi | korrelerade |
| ni | korrelerade |
| de | korrelerade |
Supinum
| jag | korrelerat |
| du | korrelerat |
| han / hon / den / det | korrelerat |
| vi | korrelerat |
| ni | korrelerat |
| de | korrelerat |
Imperativ
| — | korrelera |
Passiv
Infinitiv
| — | korreleras |
Presens
| jag | korreleras |
| du | korreleras |
| han / hon / den / det | korreleras |
| vi | korreleras |
| ni | korreleras |
| de | korreleras |
Preteritum
| jag | korrelerades |
| du | korrelerades |
| han / hon / den / det | korrelerades |
| vi | korrelerades |
| ni | korrelerades |
| de | korrelerades |
Supinum
| jag | korrelerats |
| du | korrelerats |
| han / hon / den / det | korrelerats |
| vi | korrelerats |
| ni | korrelerats |
| de | korrelerats |