Conjugation of komplettera
to complement, to add a missing part, to constitute a missing part Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | komplettera |
Presens
| jag | kompletterar |
| du | kompletterar |
| han / hon / den / det | kompletterar |
| vi | kompletterar |
| ni | kompletterar |
| de | kompletterar |
Preteritum
| jag | kompletterade |
| du | kompletterade |
| han / hon / den / det | kompletterade |
| vi | kompletterade |
| ni | kompletterade |
| de | kompletterade |
Supinum
| jag | kompletterat |
| du | kompletterat |
| han / hon / den / det | kompletterat |
| vi | kompletterat |
| ni | kompletterat |
| de | kompletterat |
Imperativ
| — | komplettera |
Passiv
Infinitiv
| — | kompletteras |
Presens
| jag | kompletteras |
| du | kompletteras |
| han / hon / den / det | kompletteras |
| vi | kompletteras |
| ni | kompletteras |
| de | kompletteras |
Preteritum
| jag | kompletterades |
| du | kompletterades |
| han / hon / den / det | kompletterades |
| vi | kompletterades |
| ni | kompletterades |
| de | kompletterades |
Supinum
| jag | kompletterats |
| du | kompletterats |
| han / hon / den / det | kompletterats |
| vi | kompletterats |
| ni | kompletterats |
| de | kompletterats |