Conjugation of interpolera
to interpolate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | interpolera |
Presens
| jag | interpolerar |
| du | interpolerar |
| han / hon / den / det | interpolerar |
| vi | interpolerar |
| ni | interpolerar |
| de | interpolerar |
Preteritum
| jag | interpolerade |
| du | interpolerade |
| han / hon / den / det | interpolerade |
| vi | interpolerade |
| ni | interpolerade |
| de | interpolerade |
Supinum
| jag | interpolerat |
| du | interpolerat |
| han / hon / den / det | interpolerat |
| vi | interpolerat |
| ni | interpolerat |
| de | interpolerat |
Imperativ
| — | interpolera |
Passiv
Infinitiv
| — | interpoleras |
Presens
| jag | interpoleras |
| du | interpoleras |
| han / hon / den / det | interpoleras |
| vi | interpoleras |
| ni | interpoleras |
| de | interpoleras |
Preteritum
| jag | interpolerades |
| du | interpolerades |
| han / hon / den / det | interpolerades |
| vi | interpolerades |
| ni | interpolerades |
| de | interpolerades |
Supinum
| jag | interpolerats |
| du | interpolerats |
| han / hon / den / det | interpolerats |
| vi | interpolerats |
| ni | interpolerats |
| de | interpolerats |