Conjugation of inskriva
enlist, enroll, matriculate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | inskriva |
Presens
| jag | inskriver |
| du | inskriver |
| han / hon / den / det | inskriver |
| vi | inskriver |
| ni | inskriver |
| de | inskriver |
Preteritum
| jag | inskrev |
| du | inskrev |
| han / hon / den / det | inskrev |
| vi | inskrev |
| ni | inskrev |
| de | inskrev |
Supinum
| jag | inskrivit |
| du | inskrivit |
| han / hon / den / det | inskrivit |
| vi | inskrivit |
| ni | inskrivit |
| de | inskrivit |
Imperativ
| — | inskriv |
Passiv
Infinitiv
| — | inskrivas |
Presens
| jag | inskrivs |
| du | inskrivs |
| han / hon / den / det | inskrivs |
| vi | inskrivs |
| ni | inskrivs |
| de | inskrivs |
Preteritum
| jag | inskrevs |
| du | inskrevs |
| han / hon / den / det | inskrevs |
| vi | inskrevs |
| ni | inskrevs |
| de | inskrevs |
Supinum
| jag | inskrivits |
| du | inskrivits |
| han / hon / den / det | inskrivits |
| vi | inskrivits |
| ni | inskrivits |
| de | inskrivits |