Conjugation of inskärpa
inculcate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | inskärpa |
Presens
| jag | inskärper |
| du | inskärper |
| han / hon / den / det | inskärper |
| vi | inskärper |
| ni | inskärper |
| de | inskärper |
Preteritum
| jag | inskärpte |
| du | inskärpte |
| han / hon / den / det | inskärpte |
| vi | inskärpte |
| ni | inskärpte |
| de | inskärpte |
Supinum
| jag | inskärpt |
| du | inskärpt |
| han / hon / den / det | inskärpt |
| vi | inskärpt |
| ni | inskärpt |
| de | inskärpt |
Imperativ
| — | inskärp |
Passiv
Infinitiv
| — | inskärpas |
Presens
| jag | inskärps |
| du | inskärps |
| han / hon / den / det | inskärps |
| vi | inskärps |
| ni | inskärps |
| de | inskärps |
Preteritum
| jag | inskärptes |
| du | inskärptes |
| han / hon / den / det | inskärptes |
| vi | inskärptes |
| ni | inskärptes |
| de | inskärptes |
Supinum
| jag | inskärpts |
| du | inskärpts |
| han / hon / den / det | inskärpts |
| vi | inskärpts |
| ni | inskärpts |
| de | inskärpts |