Conjugation of husera
to reside; to be housed, to be located, to live, to be based, etc. Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | husera |
Presens
| jag | huserar |
| du | huserar |
| han / hon / den / det | huserar |
| vi | huserar |
| ni | huserar |
| de | huserar |
Preteritum
| jag | huserade |
| du | huserade |
| han / hon / den / det | huserade |
| vi | huserade |
| ni | huserade |
| de | huserade |
Supinum
| jag | huserat |
| du | huserat |
| han / hon / den / det | huserat |
| vi | huserat |
| ni | huserat |
| de | huserat |
Imperativ
| — | husera |
Passiv
Infinitiv
| — | huseras |
Presens
| jag | huseras |
| du | huseras |
| han / hon / den / det | huseras |
| vi | huseras |
| ni | huseras |
| de | huseras |
Preteritum
| jag | huserades |
| du | huserades |
| han / hon / den / det | huserades |
| vi | huserades |
| ni | huserades |
| de | huserades |
Supinum
| jag | huserats |
| du | huserats |
| han / hon / den / det | huserats |
| vi | huserats |
| ni | huserats |
| de | huserats |