Conjugation of hemsöka
to afflict, to plague, to ravage Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | hemsöka |
Presens
| jag | hemsöker |
| du | hemsöker |
| han / hon / den / det | hemsöker |
| vi | hemsöker |
| ni | hemsöker |
| de | hemsöker |
Preteritum
| jag | hemsökte |
| du | hemsökte |
| han / hon / den / det | hemsökte |
| vi | hemsökte |
| ni | hemsökte |
| de | hemsökte |
Supinum
| jag | hemsökt |
| du | hemsökt |
| han / hon / den / det | hemsökt |
| vi | hemsökt |
| ni | hemsökt |
| de | hemsökt |
Imperativ
| — | hemsök |
Passiv
Infinitiv
| — | hemsökas |
Presens
| jag | hemsöks |
| du | hemsöks |
| han / hon / den / det | hemsöks |
| vi | hemsöks |
| ni | hemsöks |
| de | hemsöks |
Preteritum
| jag | hemsöktes |
| du | hemsöktes |
| han / hon / den / det | hemsöktes |
| vi | hemsöktes |
| ni | hemsöktes |
| de | hemsöktes |
Supinum
| jag | hemsökts |
| du | hemsökts |
| han / hon / den / det | hemsökts |
| vi | hemsökts |
| ni | hemsökts |
| de | hemsökts |