Conjugation of hejda
to stop, to halt Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | hejda |
Presens
| jag | hejdar |
| du | hejdar |
| han / hon / den / det | hejdar |
| vi | hejdar |
| ni | hejdar |
| de | hejdar |
Preteritum
| jag | hejdade |
| du | hejdade |
| han / hon / den / det | hejdade |
| vi | hejdade |
| ni | hejdade |
| de | hejdade |
Supinum
| jag | hejdat |
| du | hejdat |
| han / hon / den / det | hejdat |
| vi | hejdat |
| ni | hejdat |
| de | hejdat |
Imperativ
| — | hejda |
Passiv
Infinitiv
| — | hejdas |
Presens
| jag | hejdas |
| du | hejdas |
| han / hon / den / det | hejdas |
| vi | hejdas |
| ni | hejdas |
| de | hejdas |
Preteritum
| jag | hejdades |
| du | hejdades |
| han / hon / den / det | hejdades |
| vi | hejdades |
| ni | hejdades |
| de | hejdades |
Supinum
| jag | hejdats |
| du | hejdats |
| han / hon / den / det | hejdats |
| vi | hejdats |
| ni | hejdats |
| de | hejdats |