Conjugation of gapflabba
to laugh in a loud and uncontrolled manner; to guffaw Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | gapflabba |
Presens
| jag | gapflabbar |
| du | gapflabbar |
| han / hon / den / det | gapflabbar |
| vi | gapflabbar |
| ni | gapflabbar |
| de | gapflabbar |
Preteritum
| jag | gapflabbade |
| du | gapflabbade |
| han / hon / den / det | gapflabbade |
| vi | gapflabbade |
| ni | gapflabbade |
| de | gapflabbade |
Supinum
| jag | gapflabbat |
| du | gapflabbat |
| han / hon / den / det | gapflabbat |
| vi | gapflabbat |
| ni | gapflabbat |
| de | gapflabbat |
Imperativ
| — | gapflabba |
Passiv
Infinitiv
| — | gapflabbas |
Presens
| jag | gapflabbas |
| du | gapflabbas |
| han / hon / den / det | gapflabbas |
| vi | gapflabbas |
| ni | gapflabbas |
| de | gapflabbas |
Preteritum
| jag | gapflabbades |
| du | gapflabbades |
| han / hon / den / det | gapflabbades |
| vi | gapflabbades |
| ni | gapflabbades |
| de | gapflabbades |
Supinum
| jag | gapflabbats |
| du | gapflabbats |
| han / hon / den / det | gapflabbats |
| vi | gapflabbats |
| ni | gapflabbats |
| de | gapflabbats |