Conjugation of gälla
to be valid; to be correct or proper, to apply Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | gälla |
Presens
| jag | gäller |
| du | gäller |
| han / hon / den / det | gäller |
| vi | gäller |
| ni | gäller |
| de | gäller |
Preteritum
| jag | gällde |
| du | gällde |
| han / hon / den / det | gällde |
| vi | gällde |
| ni | gällde |
| de | gällde |
Supinum
| jag | gällt |
| du | gällt |
| han / hon / den / det | gällt |
| vi | gällt |
| ni | gällt |
| de | gällt |
Imperativ
| — | gäll |
Passiv
Infinitiv
| — | gällas |
Presens
| jag | gälls |
| du | gälls |
| han / hon / den / det | gälls |
| vi | gälls |
| ni | gälls |
| de | gälls |
Preteritum
| jag | gälldes |
| du | gälldes |
| han / hon / den / det | gälldes |
| vi | gälldes |
| ni | gälldes |
| de | gälldes |
Supinum
| jag | gällts |
| du | gällts |
| han / hon / den / det | gällts |
| vi | gällts |
| ni | gällts |
| de | gällts |