Conjugation of gå vilse
to get lost (become lost) while on foot Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | gå vilse |
Presens
| jag | går vilse |
| du | går vilse |
| han / hon / den / det | går vilse |
| vi | går vilse |
| ni | går vilse |
| de | går vilse |
Preteritum
| jag | gick vilse |
| du | gick vilse |
| han / hon / den / det | gick vilse |
| vi | gick vilse |
| ni | gick vilse |
| de | gick vilse |
Supinum
| jag | gått vilse |
| du | gått vilse |
| han / hon / den / det | gått vilse |
| vi | gått vilse |
| ni | gått vilse |
| de | gått vilse |
Imperativ
| — | gå vilse |
Passiv
Infinitiv
| — | gås vilse |
Presens
| jag | gås vilse |
| du | gås vilse |
| han / hon / den / det | gås vilse |
| vi | gås vilse |
| ni | gås vilse |
| de | gås vilse |
Preteritum
| jag | gicks vilse |
| du | gicks vilse |
| han / hon / den / det | gicks vilse |
| vi | gicks vilse |
| ni | gicks vilse |
| de | gicks vilse |
Supinum
| jag | gåtts vilse |
| du | gåtts vilse |
| han / hon / den / det | gåtts vilse |
| vi | gåtts vilse |
| ni | gåtts vilse |
| de | gåtts vilse |