Conjugation of flambera
to flambé Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | flambera |
Presens
| jag | flamberar |
| du | flamberar |
| han / hon / den / det | flamberar |
| vi | flamberar |
| ni | flamberar |
| de | flamberar |
Preteritum
| jag | flamberade |
| du | flamberade |
| han / hon / den / det | flamberade |
| vi | flamberade |
| ni | flamberade |
| de | flamberade |
Supinum
| jag | flamberat |
| du | flamberat |
| han / hon / den / det | flamberat |
| vi | flamberat |
| ni | flamberat |
| de | flamberat |
Imperativ
| — | flambera |
Passiv
Infinitiv
| — | flamberas |
Presens
| jag | flamberas |
| du | flamberas |
| han / hon / den / det | flamberas |
| vi | flamberas |
| ni | flamberas |
| de | flamberas |
Preteritum
| jag | flamberades |
| du | flamberades |
| han / hon / den / det | flamberades |
| vi | flamberades |
| ni | flamberades |
| de | flamberades |
Supinum
| jag | flamberats |
| du | flamberats |
| han / hon / den / det | flamberats |
| vi | flamberats |
| ni | flamberats |
| de | flamberats |