Conjugation of felbedöma
misjudge Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | felbedöma |
Presens
| jag | felbedömer |
| du | felbedömer |
| han / hon / den / det | felbedömer |
| vi | felbedömer |
| ni | felbedömer |
| de | felbedömer |
Preteritum
| jag | felbedömde |
| du | felbedömde |
| han / hon / den / det | felbedömde |
| vi | felbedömde |
| ni | felbedömde |
| de | felbedömde |
Supinum
| jag | felbedömt |
| du | felbedömt |
| han / hon / den / det | felbedömt |
| vi | felbedömt |
| ni | felbedömt |
| de | felbedömt |
Imperativ
| — | felbedöm |
Passiv
Infinitiv
| — | felbedömas |
Presens
| jag | felbedöms |
| du | felbedöms |
| han / hon / den / det | felbedöms |
| vi | felbedöms |
| ni | felbedöms |
| de | felbedöms |
Preteritum
| jag | felbedömdes |
| du | felbedömdes |
| han / hon / den / det | felbedömdes |
| vi | felbedömdes |
| ni | felbedömdes |
| de | felbedömdes |
Supinum
| jag | felbedömts |
| du | felbedömts |
| han / hon / den / det | felbedömts |
| vi | felbedömts |
| ni | felbedömts |
| de | felbedömts |