Conjugation of förspilla
to waste (not put to good use) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | förspilla |
Presens
| jag | förspiller |
| du | förspiller |
| han / hon / den / det | förspiller |
| vi | förspiller |
| ni | förspiller |
| de | förspiller |
Preteritum
| jag | förspillde |
| du | förspillde |
| han / hon / den / det | förspillde |
| vi | förspillde |
| ni | förspillde |
| de | förspillde |
Supinum
| jag | förspillt |
| du | förspillt |
| han / hon / den / det | förspillt |
| vi | förspillt |
| ni | förspillt |
| de | förspillt |
Imperativ
| — | förspill |
Passiv
Infinitiv
| — | förspillas |
Presens
| jag | förspills |
| du | förspills |
| han / hon / den / det | förspills |
| vi | förspills |
| ni | förspills |
| de | förspills |
Preteritum
| jag | förspilldes |
| du | förspilldes |
| han / hon / den / det | förspilldes |
| vi | förspilldes |
| ni | förspilldes |
| de | förspilldes |
Supinum
| jag | förspillts |
| du | förspillts |
| han / hon / den / det | förspillts |
| vi | förspillts |
| ni | förspillts |
| de | förspillts |