Conjugation of försoffa
to make passive and immobile Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | försoffa |
Presens
| jag | försoffar |
| du | försoffar |
| han / hon / den / det | försoffar |
| vi | försoffar |
| ni | försoffar |
| de | försoffar |
Preteritum
| jag | försoffade |
| du | försoffade |
| han / hon / den / det | försoffade |
| vi | försoffade |
| ni | försoffade |
| de | försoffade |
Supinum
| jag | försoffat |
| du | försoffat |
| han / hon / den / det | försoffat |
| vi | försoffat |
| ni | försoffat |
| de | försoffat |
Imperativ
| — | försoffa |
Passiv
Infinitiv
| — | försoffas |
Presens
| jag | försoffas |
| du | försoffas |
| han / hon / den / det | försoffas |
| vi | försoffas |
| ni | försoffas |
| de | försoffas |
Preteritum
| jag | försoffades |
| du | försoffades |
| han / hon / den / det | försoffades |
| vi | försoffades |
| ni | försoffades |
| de | försoffades |
Supinum
| jag | försoffats |
| du | försoffats |
| han / hon / den / det | försoffats |
| vi | försoffats |
| ni | försoffats |
| de | försoffats |