Conjugation of förleda
to mislead, to entice, to delude, to seduce Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | förleda |
Presens
| jag | förleder |
| du | förleder |
| han / hon / den / det | förleder |
| vi | förleder |
| ni | förleder |
| de | förleder |
Preteritum
| jag | förledde |
| du | förledde |
| han / hon / den / det | förledde |
| vi | förledde |
| ni | förledde |
| de | förledde |
Supinum
| jag | förlett |
| du | förlett |
| han / hon / den / det | förlett |
| vi | förlett |
| ni | förlett |
| de | förlett |
Imperativ
| — | förled |
Passiv
Infinitiv
| — | förledas |
Presens
| jag | förleds |
| du | förleds |
| han / hon / den / det | förleds |
| vi | förleds |
| ni | förleds |
| de | förleds |
Preteritum
| jag | förleddes |
| du | förleddes |
| han / hon / den / det | förleddes |
| vi | förleddes |
| ni | förleddes |
| de | förleddes |
Supinum
| jag | förletts |
| du | förletts |
| han / hon / den / det | förletts |
| vi | förletts |
| ni | förletts |
| de | förletts |