Conjugation of förgripa
to abuse, to assault (usually sexually, often of rape) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | förgripa |
Presens
| jag | förgriper |
| du | förgriper |
| han / hon / den / det | förgriper |
| vi | förgriper |
| ni | förgriper |
| de | förgriper |
Preteritum
| jag | förgrep |
| du | förgrep |
| han / hon / den / det | förgrep |
| vi | förgrep |
| ni | förgrep |
| de | förgrep |
Supinum
| jag | förgripit |
| du | förgripit |
| han / hon / den / det | förgripit |
| vi | förgripit |
| ni | förgripit |
| de | förgripit |
Imperativ
| — | förgrip |