Conjugation of förfalla
to expire, to become due, to run out Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | förfalla |
Presens
| jag | förfaller |
| du | förfaller |
| han / hon / den / det | förfaller |
| vi | förfaller |
| ni | förfaller |
| de | förfaller |
Preteritum
| jag | förföll |
| du | förföll |
| han / hon / den / det | förföll |
| vi | förföll |
| ni | förföll |
| de | förföll |
Supinum
| jag | förfallit |
| du | förfallit |
| han / hon / den / det | förfallit |
| vi | förfallit |
| ni | förfallit |
| de | förfallit |
Imperativ
| — | förfall |