Conjugation of företa
to undertake, to do Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | företa |
Presens
| jag | företar |
| du | företar |
| han / hon / den / det | företar |
| vi | företar |
| ni | företar |
| de | företar |
Preteritum
| jag | företog |
| du | företog |
| han / hon / den / det | företog |
| vi | företog |
| ni | företog |
| de | företog |
Supinum
| jag | företagit |
| du | företagit |
| han / hon / den / det | företagit |
| vi | företagit |
| ni | företagit |
| de | företagit |
Imperativ
| — | företa |
Passiv
Infinitiv
| — | företas |
Presens
| jag | företas |
| du | företas |
| han / hon / den / det | företas |
| vi | företas |
| ni | företas |
| de | företas |
Preteritum
| jag | företogs |
| du | företogs |
| han / hon / den / det | företogs |
| vi | företogs |
| ni | företogs |
| de | företogs |
Supinum
| jag | företagits |
| du | företagits |
| han / hon / den / det | företagits |
| vi | företagits |
| ni | företagits |
| de | företagits |