Conjugation of förestå
to manage, to lead, to be in charge (of) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | förestå |
Presens
| jag | förestår |
| du | förestår |
| han / hon / den / det | förestår |
| vi | förestår |
| ni | förestår |
| de | förestår |
Preteritum
| jag | förestod |
| du | förestod |
| han / hon / den / det | förestod |
| vi | förestod |
| ni | förestod |
| de | förestod |
Supinum
| jag | förestått |
| du | förestått |
| han / hon / den / det | förestått |
| vi | förestått |
| ni | förestått |
| de | förestått |
Imperativ
| — | förestå |
Passiv
Infinitiv
| — | förestås |
Presens
| jag | förestås |
| du | förestås |
| han / hon / den / det | förestås |
| vi | förestås |
| ni | förestås |
| de | förestås |
Preteritum
| jag | förestods |
| du | förestods |
| han / hon / den / det | förestods |
| vi | förestods |
| ni | förestods |
| de | förestods |
Supinum
| jag | föreståtts |
| du | föreståtts |
| han / hon / den / det | föreståtts |
| vi | föreståtts |
| ni | föreståtts |
| de | föreståtts |