Conjugation of föreligga
to exist, to be at hand Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | föreligga |
Presens
| jag | föreligger |
| du | föreligger |
| han / hon / den / det | föreligger |
| vi | föreligger |
| ni | föreligger |
| de | föreligger |
Preteritum
| jag | förelåg |
| du | förelåg |
| han / hon / den / det | förelåg |
| vi | förelåg |
| ni | förelåg |
| de | förelåg |
Supinum
| jag | förelegat |
| du | förelegat |
| han / hon / den / det | förelegat |
| vi | förelegat |
| ni | förelegat |
| de | förelegat |
Imperativ
| — | föreligg |