Conjugation of föregiva
dated form of förege Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | föregiva |
Presens
| jag | föregiver |
| du | föregiver |
| han / hon / den / det | föregiver |
| vi | föregiver |
| ni | föregiver |
| de | föregiver |
Preteritum
| jag | föregav |
| du | föregav |
| han / hon / den / det | föregav |
| vi | föregav |
| ni | föregav |
| de | föregav |
Supinum
| jag | föregivit |
| du | föregivit |
| han / hon / den / det | föregivit |
| vi | föregivit |
| ni | föregivit |
| de | föregivit |
Imperativ
| — | föregiv |
Passiv
Infinitiv
| — | föregivas |
Presens
| jag | föregivs |
| du | föregivs |
| han / hon / den / det | föregivs |
| vi | föregivs |
| ni | föregivs |
| de | föregivs |
Preteritum
| jag | föregavs |
| du | föregavs |
| han / hon / den / det | föregavs |
| vi | föregavs |
| ni | föregavs |
| de | föregavs |
Supinum
| jag | föregivits |
| du | föregivits |
| han / hon / den / det | föregivits |
| vi | föregivits |
| ni | föregivits |
| de | föregivits |