Conjugation of förefalla
to seem Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | förefalla |
Presens
| jag | förefaller |
| du | förefaller |
| han / hon / den / det | förefaller |
| vi | förefaller |
| ni | förefaller |
| de | förefaller |
Preteritum
| jag | föreföll |
| du | föreföll |
| han / hon / den / det | föreföll |
| vi | föreföll |
| ni | föreföll |
| de | föreföll |
Supinum
| jag | förefallit |
| du | förefallit |
| han / hon / den / det | förefallit |
| vi | förefallit |
| ni | förefallit |
| de | förefallit |
Imperativ
| — | förefall |