Conjugation of fördraga
dated form of fördra Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | fördraga |
Presens
| jag | fördrager |
| du | fördrager |
| han / hon / den / det | fördrager |
| vi | fördrager |
| ni | fördrager |
| de | fördrager |
Preteritum
| jag | fördrog |
| du | fördrog |
| han / hon / den / det | fördrog |
| vi | fördrog |
| ni | fördrog |
| de | fördrog |
Supinum
| jag | fördragit |
| du | fördragit |
| han / hon / den / det | fördragit |
| vi | fördragit |
| ni | fördragit |
| de | fördragit |
Imperativ
| — | fördrag |
Passiv
Infinitiv
| — | fördragas |
Presens
| jag | fördrags |
| du | fördrags |
| han / hon / den / det | fördrags |
| vi | fördrags |
| ni | fördrags |
| de | fördrags |
Preteritum
| jag | fördrogs |
| du | fördrogs |
| han / hon / den / det | fördrogs |
| vi | fördrogs |
| ni | fördrogs |
| de | fördrogs |
Supinum
| jag | fördragits |
| du | fördragits |
| han / hon / den / det | fördragits |
| vi | fördragits |
| ni | fördragits |
| de | fördragits |