Conjugation of erfara
to be informed; to get to know of Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | erfara |
Presens
| jag | erfar |
| du | erfar |
| han / hon / den / det | erfar |
| vi | erfar |
| ni | erfar |
| de | erfar |
Preteritum
| jag | erfor |
| du | erfor |
| han / hon / den / det | erfor |
| vi | erfor |
| ni | erfor |
| de | erfor |
Supinum
| jag | erfarit |
| du | erfarit |
| han / hon / den / det | erfarit |
| vi | erfarit |
| ni | erfarit |
| de | erfarit |
Imperativ
| — | erfar |
Passiv
Infinitiv
| — | erfaras |
Presens
| jag | erfars |
| du | erfars |
| han / hon / den / det | erfars |
| vi | erfars |
| ni | erfars |
| de | erfars |
Preteritum
| jag | erfors |
| du | erfors |
| han / hon / den / det | erfors |
| vi | erfors |
| ni | erfors |
| de | erfors |
Supinum
| jag | erfarits |
| du | erfarits |
| han / hon / den / det | erfarits |
| vi | erfarits |
| ni | erfarits |
| de | erfarits |