Conjugation of ega
obsolete spelling of äga Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ega |
Presens
| jag | eger |
| du | eger |
| han / hon / den / det | eger |
| vi | eger |
| ni | eger |
| de | eger |
Preteritum
| jag | egde |
| du | egde |
| han / hon / den / det | egde |
| vi | egde |
| ni | egde |
| de | egde |
Supinum
| jag | egt |
| du | egt |
| han / hon / den / det | egt |
| vi | egt |
| ni | egt |
| de | egt |
Imperativ
| — | eg |
Passiv
Infinitiv
| — | egas |
Presens
| jag | egs |
| du | egs |
| han / hon / den / det | egs |
| vi | egs |
| ni | egs |
| de | egs |
Preteritum
| jag | egdes |
| du | egdes |
| han / hon / den / det | egdes |
| vi | egdes |
| ni | egdes |
| de | egdes |
Supinum
| jag | egts |
| du | egts |
| han / hon / den / det | egts |
| vi | egts |
| ni | egts |
| de | egts |