Conjugation of ducka
to duck (usually to avoid being hit by something) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ducka |
Presens
| jag | duckar |
| du | duckar |
| han / hon / den / det | duckar |
| vi | duckar |
| ni | duckar |
| de | duckar |
Preteritum
| jag | duckade |
| du | duckade |
| han / hon / den / det | duckade |
| vi | duckade |
| ni | duckade |
| de | duckade |
Supinum
| jag | duckat |
| du | duckat |
| han / hon / den / det | duckat |
| vi | duckat |
| ni | duckat |
| de | duckat |
Imperativ
| — | ducka |