Conjugation of dubbelkolla
double-check Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | dubbelkolla |
Presens
| jag | dubbelkollar |
| du | dubbelkollar |
| han / hon / den / det | dubbelkollar |
| vi | dubbelkollar |
| ni | dubbelkollar |
| de | dubbelkollar |
Preteritum
| jag | dubbelkollade |
| du | dubbelkollade |
| han / hon / den / det | dubbelkollade |
| vi | dubbelkollade |
| ni | dubbelkollade |
| de | dubbelkollade |
Supinum
| jag | dubbelkollat |
| du | dubbelkollat |
| han / hon / den / det | dubbelkollat |
| vi | dubbelkollat |
| ni | dubbelkollat |
| de | dubbelkollat |
Imperativ
| — | dubbelkolla |
Passiv
Infinitiv
| — | dubbelkollas |
Presens
| jag | dubbelkollas |
| du | dubbelkollas |
| han / hon / den / det | dubbelkollas |
| vi | dubbelkollas |
| ni | dubbelkollas |
| de | dubbelkollas |
Preteritum
| jag | dubbelkollades |
| du | dubbelkollades |
| han / hon / den / det | dubbelkollades |
| vi | dubbelkollades |
| ni | dubbelkollades |
| de | dubbelkollades |
Supinum
| jag | dubbelkollats |
| du | dubbelkollats |
| han / hon / den / det | dubbelkollats |
| vi | dubbelkollats |
| ni | dubbelkollats |
| de | dubbelkollats |