Conjugation of draga
dated form of dra Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | draga |
Presens
| jag | drager |
| du | drager |
| han / hon / den / det | drager |
| vi | drager |
| ni | drager |
| de | drager |
Preteritum
| jag | drog |
| du | drog |
| han / hon / den / det | drog |
| vi | drog |
| ni | drog |
| de | drog |
Supinum
| jag | dragit |
| du | dragit |
| han / hon / den / det | dragit |
| vi | dragit |
| ni | dragit |
| de | dragit |
Imperativ
| — | drag |
Passiv
Infinitiv
| — | dragas |
Presens
| jag | drages |
| du | drages |
| han / hon / den / det | drages |
| vi | drages |
| ni | drages |
| de | drages |
Preteritum
| jag | drogs |
| du | drogs |
| han / hon / den / det | drogs |
| vi | drogs |
| ni | drogs |
| de | drogs |
Supinum
| jag | dragits |
| du | dragits |
| han / hon / den / det | dragits |
| vi | dragits |
| ni | dragits |
| de | dragits |