Conjugation of dräpa
to kill, to commit manslaughter Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | dräpa |
Presens
| jag | dräper |
| du | dräper |
| han / hon / den / det | dräper |
| vi | dräper |
| ni | dräper |
| de | dräper |
Preteritum
| jag | dräpte |
| du | dräpte |
| han / hon / den / det | dräpte |
| vi | dräpte |
| ni | dräpte |
| de | dräpte |
Supinum
| jag | dräpt |
| du | dräpt |
| han / hon / den / det | dräpt |
| vi | dräpt |
| ni | dräpt |
| de | dräpt |
Imperativ
| — | dräp |
Passiv
Infinitiv
| — | dräpas |
Presens
| jag | dräps |
| du | dräps |
| han / hon / den / det | dräps |
| vi | dräps |
| ni | dräps |
| de | dräps |
Preteritum
| jag | dräptes |
| du | dräptes |
| han / hon / den / det | dräptes |
| vi | dräptes |
| ni | dräptes |
| de | dräptes |
Supinum
| jag | dräpts |
| du | dräpts |
| han / hon / den / det | dräpts |
| vi | dräpts |
| ni | dräpts |
| de | dräpts |