Conjugation of diktera
to dictate (speak something to be written down) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | diktera |
Presens
| jag | dikterar |
| du | dikterar |
| han / hon / den / det | dikterar |
| vi | dikterar |
| ni | dikterar |
| de | dikterar |
Preteritum
| jag | dikterade |
| du | dikterade |
| han / hon / den / det | dikterade |
| vi | dikterade |
| ni | dikterade |
| de | dikterade |
Supinum
| jag | dikterat |
| du | dikterat |
| han / hon / den / det | dikterat |
| vi | dikterat |
| ni | dikterat |
| de | dikterat |
Imperativ
| — | diktera |
Passiv
Infinitiv
| — | dikteras |
Presens
| jag | dikteras |
| du | dikteras |
| han / hon / den / det | dikteras |
| vi | dikteras |
| ni | dikteras |
| de | dikteras |
Preteritum
| jag | dikterades |
| du | dikterades |
| han / hon / den / det | dikterades |
| vi | dikterades |
| ni | dikterades |
| de | dikterades |
Supinum
| jag | dikterats |
| du | dikterats |
| han / hon / den / det | dikterats |
| vi | dikterats |
| ni | dikterats |
| de | dikterats |