Conjugation of desegregera
to desegregate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | desegregera |
Presens
| jag | desegregerar |
| du | desegregerar |
| han / hon / den / det | desegregerar |
| vi | desegregerar |
| ni | desegregerar |
| de | desegregerar |
Preteritum
| jag | desegregerade |
| du | desegregerade |
| han / hon / den / det | desegregerade |
| vi | desegregerade |
| ni | desegregerade |
| de | desegregerade |
Supinum
| jag | desegregerat |
| du | desegregerat |
| han / hon / den / det | desegregerat |
| vi | desegregerat |
| ni | desegregerat |
| de | desegregerat |
Imperativ
| — | desegregera |
Passiv
Infinitiv
| — | desegregeras |
Presens
| jag | desegregeras |
| du | desegregeras |
| han / hon / den / det | desegregeras |
| vi | desegregeras |
| ni | desegregeras |
| de | desegregeras |
Preteritum
| jag | desegregerades |
| du | desegregerades |
| han / hon / den / det | desegregerades |
| vi | desegregerades |
| ni | desegregerades |
| de | desegregerades |
Supinum
| jag | desegregerats |
| du | desegregerats |
| han / hon / den / det | desegregerats |
| vi | desegregerats |
| ni | desegregerats |
| de | desegregerats |