Conjugation of demaskera
unmask Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | demaskera |
Presens
| jag | demaskerar |
| du | demaskerar |
| han / hon / den / det | demaskerar |
| vi | demaskerar |
| ni | demaskerar |
| de | demaskerar |
Preteritum
| jag | demaskerade |
| du | demaskerade |
| han / hon / den / det | demaskerade |
| vi | demaskerade |
| ni | demaskerade |
| de | demaskerade |
Supinum
| jag | demaskerat |
| du | demaskerat |
| han / hon / den / det | demaskerat |
| vi | demaskerat |
| ni | demaskerat |
| de | demaskerat |
Imperativ
| — | demaskera |
Passiv
Infinitiv
| — | demaskeras |
Presens
| jag | demaskeras |
| du | demaskeras |
| han / hon / den / det | demaskeras |
| vi | demaskeras |
| ni | demaskeras |
| de | demaskeras |
Preteritum
| jag | demaskerades |
| du | demaskerades |
| han / hon / den / det | demaskerades |
| vi | demaskerades |
| ni | demaskerades |
| de | demaskerades |
Supinum
| jag | demaskerats |
| du | demaskerats |
| han / hon / den / det | demaskerats |
| vi | demaskerats |
| ni | demaskerats |
| de | demaskerats |