Conjugation of delgiva
dated form of delge Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | delgiva |
Presens
| jag | delgiver |
| du | delgiver |
| han / hon / den / det | delgiver |
| vi | delgiver |
| ni | delgiver |
| de | delgiver |
Preteritum
| jag | delgav |
| du | delgav |
| han / hon / den / det | delgav |
| vi | delgav |
| ni | delgav |
| de | delgav |
Supinum
| jag | delgivit |
| du | delgivit |
| han / hon / den / det | delgivit |
| vi | delgivit |
| ni | delgivit |
| de | delgivit |
Imperativ
| — | delgiv |
Passiv
Infinitiv
| — | delgivas |
Presens
| jag | delgivs |
| du | delgivs |
| han / hon / den / det | delgivs |
| vi | delgivs |
| ni | delgivs |
| de | delgivs |
Preteritum
| jag | delgavs |
| du | delgavs |
| han / hon / den / det | delgavs |
| vi | delgavs |
| ni | delgavs |
| de | delgavs |
Supinum
| jag | delgivits |
| du | delgivits |
| han / hon / den / det | delgivits |
| vi | delgivits |
| ni | delgivits |
| de | delgivits |