Conjugation of delegera
to delegate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | delegera |
Presens
| jag | delegerar |
| du | delegerar |
| han / hon / den / det | delegerar |
| vi | delegerar |
| ni | delegerar |
| de | delegerar |
Preteritum
| jag | delegerade |
| du | delegerade |
| han / hon / den / det | delegerade |
| vi | delegerade |
| ni | delegerade |
| de | delegerade |
Supinum
| jag | delegerat |
| du | delegerat |
| han / hon / den / det | delegerat |
| vi | delegerat |
| ni | delegerat |
| de | delegerat |
Imperativ
| — | delegera |
Passiv
Infinitiv
| — | delegeras |
Presens
| jag | delegeras |
| du | delegeras |
| han / hon / den / det | delegeras |
| vi | delegeras |
| ni | delegeras |
| de | delegeras |
Preteritum
| jag | delegerades |
| du | delegerades |
| han / hon / den / det | delegerades |
| vi | delegerades |
| ni | delegerades |
| de | delegerades |
Supinum
| jag | delegerats |
| du | delegerats |
| han / hon / den / det | delegerats |
| vi | delegerats |
| ni | delegerats |
| de | delegerats |