Conjugation of dekretera
to decree, command by decree Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | dekretera |
Presens
| jag | dekreterar |
| du | dekreterar |
| han / hon / den / det | dekreterar |
| vi | dekreterar |
| ni | dekreterar |
| de | dekreterar |
Preteritum
| jag | dekreterade |
| du | dekreterade |
| han / hon / den / det | dekreterade |
| vi | dekreterade |
| ni | dekreterade |
| de | dekreterade |
Supinum
| jag | dekreterat |
| du | dekreterat |
| han / hon / den / det | dekreterat |
| vi | dekreterat |
| ni | dekreterat |
| de | dekreterat |
Imperativ
| — | dekretera |
Passiv
Infinitiv
| — | dekreteras |
Presens
| jag | dekreteras |
| du | dekreteras |
| han / hon / den / det | dekreteras |
| vi | dekreteras |
| ni | dekreteras |
| de | dekreteras |
Preteritum
| jag | dekreterades |
| du | dekreterades |
| han / hon / den / det | dekreterades |
| vi | dekreterades |
| ni | dekreterades |
| de | dekreterades |
Supinum
| jag | dekreterats |
| du | dekreterats |
| han / hon / den / det | dekreterats |
| vi | dekreterats |
| ni | dekreterats |
| de | dekreterats |