Conjugation of defilera
to act triumphantly Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | defilera |
Presens
| jag | defilerar |
| du | defilerar |
| han / hon / den / det | defilerar |
| vi | defilerar |
| ni | defilerar |
| de | defilerar |
Preteritum
| jag | defilerade |
| du | defilerade |
| han / hon / den / det | defilerade |
| vi | defilerade |
| ni | defilerade |
| de | defilerade |
Supinum
| jag | defilerat |
| du | defilerat |
| han / hon / den / det | defilerat |
| vi | defilerat |
| ni | defilerat |
| de | defilerat |
Imperativ
| — | defilera |
Passiv
Infinitiv
| — | defileras |
Presens
| jag | defileras |
| du | defileras |
| han / hon / den / det | defileras |
| vi | defileras |
| ni | defileras |
| de | defileras |
Preteritum
| jag | defilerades |
| du | defilerades |
| han / hon / den / det | defilerades |
| vi | defilerades |
| ni | defilerades |
| de | defilerades |
Supinum
| jag | defilerats |
| du | defilerats |
| han / hon / den / det | defilerats |
| vi | defilerats |
| ni | defilerats |
| de | defilerats |