Conjugation of bry
/bryː/to concern, to bother (one's head or the like with something) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bry |
Presens
| jag | bryr |
| du | bryr |
| han / hon / den / det | bryr |
| vi | bryr |
| ni | bryr |
| de | bryr |
Preteritum
| jag | brydde |
| du | brydde |
| han / hon / den / det | brydde |
| vi | brydde |
| ni | brydde |
| de | brydde |
Supinum
| jag | brytt |
| du | brytt |
| han / hon / den / det | brytt |
| vi | brytt |
| ni | brytt |
| de | brytt |
Imperativ
| — | bry |