Conjugation of brisera
to burst, to detonate, to explode Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | brisera |
Presens
| jag | briserar |
| du | briserar |
| han / hon / den / det | briserar |
| vi | briserar |
| ni | briserar |
| de | briserar |
Preteritum
| jag | briserade |
| du | briserade |
| han / hon / den / det | briserade |
| vi | briserade |
| ni | briserade |
| de | briserade |
Supinum
| jag | briserat |
| du | briserat |
| han / hon / den / det | briserat |
| vi | briserat |
| ni | briserat |
| de | briserat |
Imperativ
| — | brisera |