Conjugation of böja
to lean, to stoop, to bend [down], to bow Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | böja |
Presens
| jag | böjer |
| du | böjer |
| han / hon / den / det | böjer |
| vi | böjer |
| ni | böjer |
| de | böjer |
Preteritum
| jag | böjde |
| du | böjde |
| han / hon / den / det | böjde |
| vi | böjde |
| ni | böjde |
| de | böjde |
Supinum
| jag | böjt |
| du | böjt |
| han / hon / den / det | böjt |
| vi | böjt |
| ni | böjt |
| de | böjt |
Imperativ
| — | böj |
Passiv
Infinitiv
| — | böjas |
Presens
| jag | böjs |
| du | böjs |
| han / hon / den / det | böjs |
| vi | böjs |
| ni | böjs |
| de | böjs |
Preteritum
| jag | böjdes |
| du | böjdes |
| han / hon / den / det | böjdes |
| vi | böjdes |
| ni | böjdes |
| de | böjdes |
Supinum
| jag | böjts |
| du | böjts |
| han / hon / den / det | böjts |
| vi | böjts |
| ni | böjts |
| de | böjts |