Conjugation of besudla
to defile, to befoul (sully in a disgraceful manner) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | besudla |
Presens
| jag | besudlar |
| du | besudlar |
| han / hon / den / det | besudlar |
| vi | besudlar |
| ni | besudlar |
| de | besudlar |
Preteritum
| jag | besudlade |
| du | besudlade |
| han / hon / den / det | besudlade |
| vi | besudlade |
| ni | besudlade |
| de | besudlade |
Supinum
| jag | besudlat |
| du | besudlat |
| han / hon / den / det | besudlat |
| vi | besudlat |
| ni | besudlat |
| de | besudlat |
Imperativ
| — | besudla |
Passiv
Infinitiv
| — | besudlas |
Presens
| jag | besudlas |
| du | besudlas |
| han / hon / den / det | besudlas |
| vi | besudlas |
| ni | besudlas |
| de | besudlas |
Preteritum
| jag | besudlades |
| du | besudlades |
| han / hon / den / det | besudlades |
| vi | besudlades |
| ni | besudlades |
| de | besudlades |
Supinum
| jag | besudlats |
| du | besudlats |
| han / hon / den / det | besudlats |
| vi | besudlats |
| ni | besudlats |
| de | besudlats |