Conjugation of bespotta
to mock, to deride Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bespotta |
Presens
| jag | bespottar |
| du | bespottar |
| han / hon / den / det | bespottar |
| vi | bespottar |
| ni | bespottar |
| de | bespottar |
Preteritum
| jag | bespottade |
| du | bespottade |
| han / hon / den / det | bespottade |
| vi | bespottade |
| ni | bespottade |
| de | bespottade |
Supinum
| jag | bespottat |
| du | bespottat |
| han / hon / den / det | bespottat |
| vi | bespottat |
| ni | bespottat |
| de | bespottat |
Imperativ
| — | bespotta |
Passiv
Infinitiv
| — | bespottas |
Presens
| jag | bespottas |
| du | bespottas |
| han / hon / den / det | bespottas |
| vi | bespottas |
| ni | bespottas |
| de | bespottas |
Preteritum
| jag | bespottades |
| du | bespottades |
| han / hon / den / det | bespottades |
| vi | bespottades |
| ni | bespottades |
| de | bespottades |
Supinum
| jag | bespottats |
| du | bespottats |
| han / hon / den / det | bespottats |
| vi | bespottats |
| ni | bespottats |
| de | bespottats |